Et fællesskab for dig, som bor i eller nær København og vil gøre noget godt for naturen.
FLOR København er et af FLOR’s lokale fællesskaber. Vi er en gruppe ligesindede unge mellem 18 og 35 år, som samles om formidling, naturpleje, genopretning og politisk aktivisme – fælles for os er kærligheden til naturen.
Vi arbejder overordnet med naturformidling, genopretning og naturoplevelser. Vi ønsker på denne måde at skabe et større fokus og interesse for naturen, da vi tror på, at det er vejen til, at vi som mennesker vil passe på den. Det gør vi bl.a. gennem naturpleje-events i Hareskoven og ved at lave affaldsindsamlinger i Københavns kanaler. Vi har også været med til at etablere en have på Ungdomsøen og laver forskellige events, hvor vi inddrager elementer fra kunsten, litteraturen og musikken.
Som en del af FLOR København får du mulighed for at blive del af et grønt fællesskab, møde ligesindede, tilegne dig mere viden om bæredygtighed og politik. Derudover får du erfaring med formidling, eventplanlægning og aktivisme, og der er ret frie rammer for, hvilke slags events, du kan være med til at planlægge.
Vi mødes hver måned til intro- eller arbejdsmøder, hvor vi starter møderne med at dele en naturoplevelse. Til intromøderne spiser vi også aftensmad sammen, som forberedes af frivillige – helst over bål. Alt engagement herudover er individuelt og afhænger af din rolle og arbejdsgruppe. Derudover er der også møder i vores lokale bestyrelse, i projektgrupperne og diverse ture ud i naturen, som du kan tage del i. Som frivillig i FLOR København har du stor grad af frihed til at lave netop de aktiviteter, som du brænder for, da alle ideer og tanker er velkomne.
Vil du være med i FLOR København?
Er du interesseret i at blive frivillig i vores lokale fællesskab? Så kom med til vores næste intromøde eller månedsmøde, hvor du vil få en intro til FLOR og møde de andre frivillige i Aarhus. Du er ikke forpligtet på at blive frivillig, bare fordi du dukker op til et intromøde – det er helt ok bare at snuse lidt.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata: Danmarks Naturfredningsforening Adresse: Masnedøgade 20 By: 2100 København Ø CVR/EAN: 60804214 Telefonnr.: 39174000 E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: