De fleste i den unge generation har stor bevidsthed om nutidens økologiske udfordringer, men mange savner muligheden for at gøre noget, der rækker ud over individuelle livsstilsændringer. Derfor er FLOR’s mission at skabe et fællesskab for både bekymringen for, og glæden ved naturen. Vi tror på, at en styrket relation mellem mennesker og de arter, vi lever side om side med, motiverer til handling og til at passe på den vilde natur og dens artsrigdom.
Derfor arbejder vi på forskellige niveauer, der alle er nødvendige for at rykke på en grøn fremtid.
Vi arrangerer naturoplevelser rundt omkring i landet, og vi arbejder i krydsfeltet mellem naturen, kunsten og kulturen.
Vi oplyser om natur- og biodiversitetens kriser og løsninger.
Vi sætter konkrete positive aftryk i naturen gennem naturfremmende handlinger.
Vi engagerer os i den politiske dagsorden lokalt og nationalt og er med til at give ungdommen og naturen en stemme.