EFTERÅRSAKTIVITETER

Gå til indhold

Efteråret er fyldt med smukke farver, natur og hyggelige stunder. Hos FLOR elsker vi at finde inspiration i årstidens små glæder – og her har vi samlet idéer til kreative og hyggelige efterårsaktiviteter, du kan nyde alene eller sammen med andre. 

TRANGIA MAD: DHAL M. RIS

OPSKRIFT TIL 2 PERSONER

Grej:

  • 1 helt trangia sæt: 2 gryder, 1 pande, 1 lille gasflaske

  • 1 decilitermål (hvis ikke på gefühl’n)

  • 1 skærebræt + 1 kniv + 1 grydeske

  • Spiseskål + spiseskeer

Ingredienser (justér efter din smag):

  • 1 flaske vand

  • 2 fed hvidløg

  • 1 stykke ingefær

  • 1 rødløg

  • 1 pakke tomater

  • Gurkemeje

  • Salt

  • Olivenolie

  • 1 dl røde linser (til 2,5 dl vand)

  • 1,5-2 dl selvvalgt ris

FREMGANGSMÅDE:

Step 1:

Snit rødløgene i lange, tynde skiver. Varm panden op og tilsæt en god mængde olivenolie - nok til, at løgene næsten svømmer i olien. Steg løgene, til de er godt gyldne og sprøde.

Step 2:

Mens løgene steger, findes den store Trangia-gryde frem. Skær nu tomaterne i mellemstore tern og finsnit hvidløg, samt ingefær. Kom tomater, hvidløg og ingefær i gryden. Tilsæt salt og en god mængde gurkemeje. Skyl nu linserne, og kom dem i gryden. Tilsæt 2,5 dl vand. Når rødløgene er færdige, tages panden af varmen. Sæt nu gryden med dhal over varmen, og lad den simre i 20-25 min., eller indtil dhalen har en grødet konsistens.

Step 3: 

Skyl risene, og kom dem i den lille gryde sammen med den mængde vand, der er angivet på pakken. Tilbered risene efter anvisningen på pakken.

Step 4:

I mens risene koger, kommes de stegte løg i dhalen. Rør de hele godt sammen.

Step 5:

Fordel risene i skåle, og hæld dhal over.

Nu er der kun tilbage at nyde!